0 varer / kr0,00
PixenDk

DK 0079 Sky - Cardigan Str. XS/S (M) L/XL

kr50,00

Image of DK 0079  Sky - Cardigan Str. XS/S  (M)  L/XL
  • Image of DK 0079  Sky - Cardigan Str. XS/S  (M)  L/XL
  • Image of DK 0079  Sky - Cardigan Str. XS/S  (M)  L/XL
  • Image of DK 0079  Sky - Cardigan Str. XS/S  (M)  L/XL

Om modellen:

Modellen strikkes fra nakken og ned med raglanærmer, V-hals og øget vidde på kroppen under ærme. Der strikkes i eet stykke hvorfor modellen er monteringsfri. Den øgede vidde på kroppen fra ærmet og ned kan undlades så hoftevidden bliver den samme som brystvidden. Modellen går til omkring hoftehøjde, ønsker du en lang udgave kan du sagtens forlænge, du får ca. 6-7 cm ekstra bullængde pr. nøgle afhængig af str.

Modellens færdige mål:

Str. XS-S (M) L-XL
Brystvidde: Ca. 110 (118) 129 cm.
Hoftevidde: Ca. 124 (133) 144 cm.
Bull/kroplængde: Ca. 43 (43) 45 cm.
Indvendig ærmelængde: Ca. 38-40 cm.

Vejledende Garn og forbrug:

Stjernestøv (med glimmer) eller Snefnug (uden glimmer) fra CaMaRose, 110 m / 50 g.
8 (9) 11 nøgler.
Modellen på billedet er strikket i Stjernestøv farve Sart Rosa 8008 (med sølv glimmer) som har en meget sart og smuk rosa farve med diskret sølvglitter i bunden.
En anden smuk variant får du ved at strikke bærestykket i én farve og bullen/kroppen i en anden, ex. Askegrå Snefnug 7310 kombineret med Mørk Rosa 7338 eller Marineblå 7329.
Er du til flere farver kan du vælge lige så mange forskellige farver som der angives i forbrug og fordele dem ligeligt undervejs.

Vejledende Pinde:

Rundpinde No. 7.0, 40, 60 og 100 cm.
Strømpepinde No. 7.0.

Strikkefasthed:

Glatstrik pind No. 7.0, 13 m x 18 p = 10 x 10 cm. Vasket og tørret.