0 varer / kr0,00

DK-0096 ALL LOVE MINI

kr50,00

Image of DK-0096   ALL LOVE MINI
  • Image of DK-0096   ALL LOVE MINI
  • Image of DK-0096   ALL LOVE MINI
  • Image of DK-0096   ALL LOVE MINI

Om Modellen:

ALL LOVE MINI er strikket rundt, nedefra og op. I halskanten bliver der strikket forhøjning i nakken med vendepinde i rib. Modellen på billedet er strikket i 3 tråde Midnatssol, et mohairlignende garn bestående af Tencel, Babyalpaca og Merinould. Strikkefastheden kan også opnås med Snefnug i 1 tråd.
Børn i samme alder kommer i mange størrelser. Jeg vil bede dig vælge str. efter de angivne mål mere end efter barnets alder.
Modellen findes også til voksne du finder den her under DK0095 ALL LOVE ANOTHER ROUND

Modellens færdige mål:

Str. (1) 2 (4) 6 (8) 10 År.
Brystvidde: Ca. (60) 64 (69) 73 (78) 82 cm.
Kroplængde (fra under ærme og ned incl. rib): Ca. (22) 23.5 (27) 29.5 (33) 34 cm.
Indvendig ærmelængde (målt fra under ærme til og med ribben): Ca. (23) 25 (28.5) 33 (34.5) 37 cm.

Vejledende Garn og forbrug:

Midnatssol, 54% Babyalpaca, 36 % Tencel og 10% Merinould, 200m / 25 g fra CaMaRose.
Bundfarve: (4) 5 (6) 7 (8) 8 nøgler. Hjertefarve: (2) 2 (3) 3 (3) 4 nøgler.
+ evt. en garnrest til at brodere et hjerte i en anden farve (evt. flere) lige der hvor du ønsker det.

Garnalternativ:

Hvis du gerne vil nøjes med at strikke med 1 tråd i hver farve kan du bruge Snefnug 110 m / 50 g, 55% Babyalpaca + 35% Bomuld + 10% Merinould. Overfladen bliver med dette garn lidt mindre fluffy eller lodden om man vil. BEMÆRK at angivelserne her udelukkende er skønnet ud fra forbruget af Midnatssol.
Bundfarve: (3) 3 (4) 5 (6) 6 nøgler. Hjertefarve: (2) 2 (3) 3 (3) 3 nøgler.

Vejledende Pinde og tilbehør:

Rundpinde: No. 3.5 40 + 60 cm, No. 4.0 40 cm, No. 5.0 40 cm + 60 cm. Strømpepinde: No. 3.5 og 5.0 15 cm (5.0 kan med fordel skiftes ud med rundpind 30 cm).
Maskemarkører og en god stor uldnål.

Strikkefasthed:

Strikket rundt i mønster pind No. 5.0 = 18.5 m x 19.5 omg. = 10 x 10 cm.
Strikket i rib 1 r, 1 v på pind 3.5 målt liggende på bord uden stræk, 20 m = 10 cm.